mandag den 9. december 2013

Christmas-edition

Så er den søde juletid over os og derfor er det tid til at komme i stemning med nogle gode julefilm. Der findes dårlige film i alle genre, men der findes VIRKELIG mange dårlige julefilm!! Alligevel er der også dem som giver rigtig god stemning og for mig skal der julefilm til at jeg kommer i julestemning. Jeg har derfor samlet mine yndlings her i en top 10. Der findes andre gode julefilm end dem jeg opremser her og jeg håber ikke at der går alt for meget tøsefilm i den, men der er nu ikke noget som en sød romantisk komedie blandet med lidt julestemning.

Så i anledning af julen kommer her; de 10 bedste julefilm according to me:

1. Home alone(1990) - det har ikke været jul hos mig før denne julekomedie er set. Den er så sød og sjov. Det bedste er at se den med min mor for ligegyldigt, hvor mange gange hun ser den så er hun ved at omkomme af grin, når de to banditter falder i alle Kevins fælder i huset. Se 1'eren, måske 2'eren og stop så der!


2. Miraklet på Manhatten(1947/1994) - hvilken en af filmene man synes er bedst afhænger nok af, hvad man er vokset op med. Jeg synes begge film er gode og vildt hyggelige. Jeg er selv vokset op med den nyeste af dem og derfor er det min fortrukne men de er begge vildt gode. Og er jeg den eneste som altid er ved at græde(red. Jeg græder) når folk er onde mod julemanden?


3. Mens du sov(1996) - ja det er så en af de romantiske komedier. Og den her er sød. Klister-sød og helt vildt amerikansk og jeg elsker det. Det hele ser så hyggeligt og varmt ud og jeg ville da nok også lyve lidt her og der hvis jeg fik muligheden for at få så skøn en svigerfamilie.


4. The Grinch who stole Christmas(2000) - den er genial hvis I spørger mig. Jeg er vild med Jim Carrey i denne rolle og humoren i filmen er uovertruffen. Dette lille eventyr er jul for mig


5. Love actually(2003) - endnu en romantisk komedie, men denne er virkelig godt strikket sammen. Det er en af disse film som starter helt fragmenteret, men henimod slutningen samler alle trådene sig. Samtidig er der utrolig mange kendte skuespillere med. Det ender så ofte galt med denne slags film, men Love Actually er beviset på at det kan lade sig gøre.


6. A Christmas Carol(2009) - der findes SÅ mange versioner af denne historie og for at være ærlig så er jeg faret vild i dem. Jeg kan ikke huske, hvilke jeg har set eller hvilken en jeg synes var bedst. Derfor har jeg valgt den nyeste som jeg rent faktisk kan huske og som jeg synes er rigtig god. Denne her version er animeret, men historien er som den altid har været. Det er en klassiker ligegyldig hvilken version man vælger.


7. Far til fire i byen(1956) - eller som mange nok kender den; til julebal i nisseland. Hvis dette ikke er en juleklassiker så ved jeg ikke hvad er! Den holder bestemt stadig :)


8. The Holliday(2006) - mmmh, Jude Law!! Øh, hm hmm, jeg mener; det her er endnu en sød og hyggelig romantisk komedie blandet med lidt julestemning. Det kan være svært at være single i julen, men denne film gør det klart lettere.


9. The Nightmare before Christmas(1993) - her er vi ude i en af Tim Burtons forunderlige film. De er ofte lidt specielle men også virkelig eventyrlige og finurlige. 


10. Mission Julegave(1996) - ja, den her Schwarzenegger-film er egentlig åndssvag... Men jeg elsker den bare alligevel. Den er helt vildt plat, stressende og overdreven, men en enkelt af denne slags komedier i julen er nu bare lidt hyggeligt alligevel.


Det var de film jeg havde til jer. Få set en masse gode julefilm så I kan komme i den bedste julestemning! Og kommenter gerne nedenunder, hvis I er uenige, enige eller bare har noget at dele :)

Glædelig jul <3

Xoxo The filmexpert-wannabe.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar