tirsdag den 17. december 2013

Moneymaker

Anmeldelse af "The hobbit: the desolation of smaug" (2013), instrueret af Peter Jackson og filmen kan opleves i 3D, hvis man er til den slags.


Til de få som ikke har fanget det så er dette fortsættelsen til "The hobbit: the unecpected journey"(2012). 
Bilbo er nu i besiddelse af herskerringen, men holder det skjult for Gandalf og dværgene, som han er på en farefuld færd med. De skal generobre dværgeriget Erebor ved at skaffe en særlig sten, som bliver bevogtet af dragen Smaug. 


"The hobbit: the desolation of smaug" er ligesom forgængeren en god film. Hvis man, ligesom undertegnede, er vild med Ringenes Herre-trilogien så vil man også kunne lide Hobitten. Alligevel føles Hobitten lidt flad hvis man kunne lide Ringenes Herre. Historien er langt stærkere i Ringenes Herre(også i bøgerne), og derfor bliver Hobitten mere en chance for, at få lidt mere af det man elskede ved Ringenes Herre. Universet er dog, som altid, imponerende og smukt lavet.
Man kan spørge sig selv om, hvorfor Hobitten skal være en trilogi(og en seriøst lang en af slagsen! Filmene er lange!)? Ser man på bogen så er der kun én, og den er kortere end hver af de tre Ringenes Herre bøger. Jeg får i hvert fald den tanke, at disse film er blevet til en pengemaskine, som skal malke denne historie for groft så pengene kan rulle ind. Og disse film laver jo virkelig penge! I min verden ville det have været fint med bare en enkelt film. Men når alt dette er sagt så er det som sagt en god film, og selvom denne trilogi måske er en moneymaker så er der ikke sparet på noget. Vi befinder os i en ligeså fantastisk verden, som den man kan opleve i Ringenes Herre. Jeg er imponeret over animationen i dele af filmen, især de mange væsner, synes jeg, er flot lavet, men andre gange synes jeg ikke den er godt nok lavet, for eksempel i scenerne på floden.


Peter Jackson optræder, ligesom Hitchcock, altid i sine egne film og det gør han også i denne. Det kan være svært at fange ham, men i denne optræder han på samme måde som han gør i den første Ringenes herre film. I allerførste scene bider han i en gulerod - så nu kan du, kære læser, se om du kan spotte ham :-)

"The hobbit: the desolation of smaug" får 4 ud af 6 stjerner fra mig. ****(stjerner)

Xoxo The filmexpert-wannabe


Ingen kommentarer:

Send en kommentar