torsdag den 20. februar 2014

Mindeværdig film

Anmeldelse af "12 Years a Slave"(2014), instrueret af Steve McQueen.



Året er 1841 og Solomon lever et frit liv med sin familie i USA. At Solomon er sort har ikke haft nogen betydning for hans tilværelse, før den dag, hvor han bliver kidnappet af to hvide mænd. Solomon bliver solgt som slave, og skal nu arbejde for magtliderlige hvide mænd i sydstaterne. Filmen er baseret på Solomon Northups biografi fra 1853.


Dette drama er en must-see, hvis I spørger mig. Historien er uhyggelig, spændende og så forfærdelig uretfærdig. Alle skuespillerne gør det godt, og det er interessant at følge de nuancerede karaktere som filmen byder på. Edwin epps, en af de hvide slaveejere, er eksempelvis portræteret som ondskaben selv, men det skinner igennem, hvor frygtelig en tilværelse han selv befinder sig i, med en kone der ydmyger og nedgør ham. Alligevel får man aldrig ondt af ham. Også hustruen har det forfærdeligt, men er også ondskabsfuld og modbydelig. Sådan har alle karaktererne flersidede personligheder og det styrker autensiteten i historien. Den her film vil efterlade et stort indtryk på seeren. Også klipningen af filmen er bemærkelsesværdig. Flere scener er længere end man forventer, og det undrer først, men scenerne dvæler ved følelserne som karakterne gennemlever. De giver(på nær en enkelt gang, synes jeg) et fantastisk indtryk. Virkelig vellykket film! 


"12 Years a Slave" har fortjent sine 9 Oscar-nomineringer. Den får 5 ud af 6 stjerner fra mig(*****)

Xoxo The filmexpert-wannabe


2 kommentarer:

  1. Er det den lange scene der gør du ikke giver 6 stjerner?

    SvarSlet
  2. Ja der var lige en enkel scene jeg ikke synes fungerede. Men der er lidt forskelligt der har gjort udslaget. Jeg er lidt splittet omkring Pitts rolle. På den ene side kan jeg godt lide at han ikke over-shiner filmen, men på den anden side er hans rolle sådan lidt nu kommer-Pitt-med-de-vise-ord-agtig(hvis du forstår). Derudover så giver jeg kun 6 stjerner til film som kan noget helt udover det sædvanlige. Film som overrasker og rører mig mere end andre film er i stand til. Det skal ikke være for let at få 6 stjerner:)

    SvarSlet