Så bliver det ikke smukkere

Anmeldelse af "Gravity"(2013), indstrueret af Alfonso Cuarón(manden bag "Children of men"(2006)) og med Sandra Bullock i hovedrollen.

De to astronauter Ryan Stone(Bullock) og Matt Kowalsky(George Clooney) befinder sig udenfor deres rumskib langt fra jorden, hvor de er i gang med at sende informationer til Houston. Alt er roligt og stille indtil noget uventet dukker op. Deres rumskib bliver smadret, de er ved at løbe tør for ilt og de har kun hinanden at støtte sig til, mens de driver rundt i den uendelige atmosfære.

For første gang giver det mening for mig med 3D. I alle andre film har jeg været irriteret over 3D-effekten, fordi det ikke har formået andet end at distrahere fra filmen. Jeg kan godt se, at det er imponerende, at det er muligt at lave og det kan også være flot, men for selve filmens skyld har jeg endnu ikke forstået meningen. Det gør jeg i "Gravity". Her bruges 3D-effekten til, at seerne skal føle det som om de selv er med ude i rummet og dette lykkedes filmen i særdeleshed med. Også lyden og kameravinklerne bruges til dette og det virker for en gang skyld. Det er tidligere set, at film forsøger at inkorporere beskueren, men jeg har aldrig set det så vellykket som i "Gravity". Det er simpelthen enestående. 

Også skuespillet i filmen er i særklasse og historien, selvom den faktisk ikke bliver det bærende, er smuk. Jeg er blæst tilbage over den finesse filmen udviser. Alt spiller bare. Hvis man er i stand til, at tage imod den invitation filmen sender beskueren om, at føle at man er med ude i rummet, så er denne film en fantastisk og unik oplevelse. 

Filmen er æstetisk overlegen, men også den smukke symbolik om død, fødsel og genfødsel fungerer uovertruffent og så gør Bullock det sublimt(en eller anden, stik kvinden en Oscar-statuette mere!)

Endelig kan jeg sige dette; "Gravity" får 6 ud af 6 stjerner fra mig. ******(stjerner)

Xoxo The filmexpert-wannabe