mandag den 13. januar 2014

Forventningerne ikke helt indfriet

Anmeldelse af "The Secret Life of Walter Mitty"(2013), med Ben stiller som både hovedrolleindehaver og instruktør.


Walter Mitty lever et ganske almindeligt liv, som billedfremkalder på magasinet Life. Han drømmer om et liv med mere eventyr, men indtil videre er det aldrig blevet til mere end dagdrømme. Da Life skal laves om til et online magasin skal Walter fremkalde det sidste forsidebillede, men negativet er blevet væk. Walter beslutter sig for for, at rejse ud efter negativet og her starter hans eventyr.


"The Secret Life of Walter Mitty" er en sød og sjov film om det at turde leve livet. Den handler om, hvad der er det vigtige i livet og om ikke at lade sig begrænse. Det er en sød film og den er flot i billederne. Den er også super samfundsrelevant,idet den økonomiske krise vi lever i, gør at flere og flere må kæmpe for at beholde deres job. Alligevel bliver filmen alt for ordinær og gennemsigtig. Måske jeg også fik forventningerne skruet lige lovlig højt op da nogen lovede mig den nye "Forrest Gump"(1994), for det er der bestemt ikke tale om. Mitty-filmen er slet ikke håbløs, men den kommer bare heller ikke i dybden, og jeg må indrømme at den faktisk irriterede mig langt hen af vejen. I store dele af filmen undrede jeg mig over, om hans rejser blot var én lang dagdrøm eller om manden var skizofren. Jeg skal ikke kunne sige om filmen kan opfattes som én stor dagdrøm, måske det faktisk er meningen? I hvert fald står det ikke tydeligt for mig, hvad meningen egentlig var. Og jeg blev så skuffet over slutningen(rolig nu, jeg afslører den ikke). Den var slet ikke overraskende nok! 


Jeg håber ikke, at jeg kom til at lyde alt for sur for det er jeg ikke. Jeg havde bare håbet på mere. "The Secret Life of Walter Mitty" får 4 ud af 6 stjerner fra mig. ****(you know)

Xoxo The filmexpert-wannabe




Ingen kommentarer:

Send en kommentar