torsdag den 23. januar 2014

Mangler fokus

Anmeldelse af "American Hustle"(2014). Instrueret af David O. Russel og med masser af gode skuespillere! Blandt andre; Christian Bale, Jennifer Lawrence, Amy Adams og Bradley Cooper.


Filmen foregår i USA i 70'erne, hvor Irving Rosenfeld(Bale) har fundet ud af, at han har et talent for at snyde og bedrage. Dette talent benytter han sig af sammen med Sydney Proffer(Adams), hvor de snyder folk til at give dem et forskud til et lån de aldrig får udbetalt. Men en dag bliver de to opdaget af FBI. De får nu valget mellem at komme i fængsel eller at arbejde for FBI. Valget bliver ikke svært.


På mange måder er det her en vellykket film. Skuespillerne gør det upåklageligt, settet er autentisk og gennemført og der er en god historie at bygge en film på. Alligevel mener jeg ikke den kommer helt i mål. Jennifer Lawrence gør det eminent i denne film. Stor cadeau til hende(hun er også oscarnomineret for denne rolle). Også Christian Bale gør det som altid godt. Jeg troede faktisk hele filmen igennem, at han var iført et Body-suit(han er en del tykkere i denne film end vi plejer at se ham), men efterfølgende har jeg fået at vide, at han faktisk har taget så meget på for denne film. Generelt er der ikke noget at sætte på skuespillerpræstationerne. Men jeg synes filmen er for fragmenteret. Jeg er ikke underholdt som jeg gerne vil være, fordi filmen ikke har en tydelig retning den gerne vil i. De enkelte scener er gode, men i sammenhæng fungerer de ikke. Filmen er simpelthen usammenhængende.


"American Hustle" får 4 ud af 6 stjerner fra mig - og de er hovedsageligt til skuespillerne. ****(stjerner)

Xoxo The filmexpert-wannabe


Ingen kommentarer:

Send en kommentar