onsdag den 16. april 2014

Forventningens glæde

Det er lige før, at jeg får sommerfugle i maven, når jeg tænker på de film, som jeg glæder mig til at se i den nærmeste fremtid. Her er lige ti kommende film, som jeg simpelthen bare SKAL se! Skal du også?

1. "Transcendence". Science Fiction med Johnny Depp og Morgan Freeman på rollelisten. (forventet premiere i Danmark d. 12.06-2014)



2. "Sex Tape". Komedie med Cameron Diaz og Jason Segel i hovedrollerne. Faktisk tror jeg det er en dårlig film. Sådan en der starter rigtig sjovt, men som så kammer helt over, men nu er det sådan at jeg har et lille girl-crush på Cameron Diaz, og Jason Segel ser også ud til at være i topform(han er jo blevet slank) til denne film, så jeg kan ikke lade være med at glæde mig lidt. (forventet premiere i Danmark d. 21.08-2014)



3. "Fasandræberne". Fortsættelsen til "Kvinden i buret". Det siger jo næsten sig selv, hvorfor jeg glæder mig til denne. Tror det bliver årets danske film. (forventet premiere i Danmark d. 02.10-2014)



4. "The Hunger Games - mockingjay del 1". Den tredje film om the Hunger Games. De to første var gode, så hvorfor skulle den næste i rækken ikke også være det? (forventet premiere i Danmark d. 19.11-2014)



5. "Hobitten - ud og hjem igen". Den sidste del af trilogien om Hobitten Bilbo. Ja, den skal jo også ses! (Forventet premiere i Danmark d. 10.12-2014)



6. "Fifty Shades of Grey". Jeg er simpelthen så spændt på, hvordan de vil lave denne film(uden at det bliver ren porno i hvert fald). Men umiddelbart tænker jeg, at de har fundet gode bud på skuespillere til filmen. Jeg klager i hvert fald ikke;) (forventet premiere i Danmark d. 14.02-2015)



7. "Skammerens datter". Dansk filmatisering af populær(og fremragende) børne-/ungdomsbog. Og det bliver altså ikke en tegnefilm, men der findes ingen billeder af filmen endnu, så jeg snuppede et billedet af bogen i stedet. (Forventet premiere d. 19.03-2015) 



8. "Jurassic World". Det er godt nok ikke Spielberg, som kommer til at instruere, men jeg glæder mig stadig helt vildt! (forventet premiere i Danmark d. 11.06-2015)



9. "Klovn 2". Pinlighederne fortsætter(og det glæder jeg mig til). Og billedet her er fra den foregående film "Klovn the Movie". (forventet premiere i Danmark d. 17.09-2015)



10. "Find Nemo 2". Nu er det Dory som er blevet væk. Billedet er fra "Finding Nemo". (forventet premiere i Danmark d. 01.09-2015)


God fornøjelse derude! Det kan være, at vi ses i biffen ;) 

Xoxo The filmexpert-wannabe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar